Brugernavn: Kodeord:

Danmarks ældste og største bræt- og rollespilsweekend går i luften for 45. gang den 9. oktober 2026. Kom og spil med!

Så er det tid til Viking-Con 45!

I eftermiddag slår vi dørene op til Viking-Con 45, en hel weekend med masser af spil og godt samvær!

Lidt praktisk info:

Indcheckning og dør-billetsalg starter i dag fredag kl. 18 (VIP allerede kl. 17). Begge dele foregår på Tårnby Gymnasium & HF, Tejn Alle 5, 2770 Kastrup.

Tårnby station er 1100 meter væk og bus 34 holder ca 350 meter væk. Til bilerne er der et begrænset antal parkeringspladser foran Tårnby Gymnasium, og ellers er der gadeparkering. Læs parkeringsvejledningen her: https://www.viking-con.dk/praktisk/faciliteter-pa-viking-con/parkering/

Der kan både købes billetter til enkeltdage eller hele weekenden.

Skal du lige forbi og sige hej til vennerne, så kan du købe en hyggebillet, der gælder lørdag mellem 10 og 20. Den er det lidt billigere alternativ, hvis du lige vil komme forbi og sige hej, eller hvis du lige skal snuse til, hvad Viking-Con er for en størrelse. *Hyggebillet har begrænset adgang til planlagte aktiviteter*

Igen i år kommer en god håndfuld DEMO-fremvisere og fremviser deres nyeste kreationer, på Artist Alley samt hos butikkerne Fantask og Den Sorte Ridder kan du købe alt, hvad nørdhjertet begærer, og Kantinen har både stort og småt til de tørre ganer og tomme maver.

 

Bespisning og butikker har åbent både fredag, lørdag og søndag.

Lørdag 14-18 er der Viking-Con Junior med fokus på de 6-12-årige.

Til de yngste spillere kan du tage et afbræk i babyloungen, og har du brug for en pause i stilhed kan du besøge stillerummet.

Vi glæder os til at se dig!

Så er resultatet af lodtrækningen klar.

Du kan se hvilke aktiviteter du har fået ved at logge ind på “Dit Viking-Con” (1+2) på hjemmesiden og klikke på “dit program” (3).
Hvis du endnu ikke har fået oprettet et login, så skal du gøre det først. (2A).

Selvom lodtrækningen forsøger at gøre det så godt den kan, så kan alle desværre ikke få alle deres ønsker opfyldt. Når du ankommer til Viking-Con, så kan det være at der er blevet ledige pladser på netop det, du har mest lyst til.

Vi glæder os til at se jer alle sammen næste weekend.

 

Forhåndstilmeldingen er lukket

Nåede du ikke at blive forhåndstilmeldt? Bare rolig, du kan stadig købe din billet i døren. Vi har plads til alle (vi har i hvert fald ikke prøvet at løbe tør for plads endnu).
Vores flittige frivillige er i gang med at lægge det store puslespil, som udgør jeres individuelle programmer. Der er mange hensyn at tage, men vi arbejder efter, at du får så mange af dine ønskede aktiviteter som muligt.

En uges tid før Viking-Con vil du kunne logge ind og se dit program på hjemmesiden. Men bare rolig. Vi skal nok sige til, når det er klart.

Tilmeldingen er åben!

Ikke så mange dikkedarer, tilmeldingen er åben. Klik på “Tilmeld dig” her til højre, så kan du blive tilmeldt!!!

Nye åbnings- og modultider

Når du om kort tid kan tilmelde dig vil du bemærke, at sidste modul søndag (S4) mangler. Er det en fejl? Nej, vi har valgt at forkorte Viking-Con, så vi nu lukker kl. 17 om søndagen. I samme omgang har vi valgt at flytte pausen om søndagen, så den nu ligger 12-12.30 i stedet.
Hvorfor har i gjort Viking-Con kortere?
De sidste aktiviteter
Det er ikke altid let at fylde de sidste aktiviteter, der først slutter søndag 18.30. Nogen skal hjem og spise, andre skal nå en hurtigbus til det vestlige fastland eller solskinsøen. Vi kunne godt lægge alle publikumsfavoritterne om slutningen søndag, men vi vil hellere fokusere på at lægge det bedste program vi kan.
Logistik
Det tager tid at opsætte en Viking-Con, og det tager tid at pakke den sammen. I mange år er vi begyndt at pakke sammen henover eftermiddagen, men det giver lidt samme følelse, som når restauranten sætter stole op og vasker gulv. Ved at forkorte åbningstiden kan vi køre fuld blæst hele connen og derefter pakke sammen i god ro og orden.
Hvad kommer det til at betyde for mig?
Hvis du er en af dem, der holder ud til den bitre ende, så slutter den nu en smule før. Til gengæld bliver den lange hale til sidst mindre bitter. Ønsket er, at vi får en søndag eftermiddag, der er mindre præget af lukkestemning, men kører med fuld kul på indtil det sidste.
Vi glæder os til at se jer alle sammen på Viking-Con 45

Meld dit rollespil til Viking-Con!

Kære potentielle forfattere!
Nu er der kun en lille uge til deadline for indsending af scenarie-synopser til årets Viking-Con!

Deadline for synopsisformularen er 11/5-2026.
(https://docs.google.com/forms/d/e/1FAIpQLSfo6cmLlC8wkLKHMNm30dIv-G2AsudgdLRo2kEo0g8ACpsuAw/viewform)
OBS: Det er et krav for at få sit scenarie med, at man udfylder formularen.

Udover premierescenarier modtager vi også hjertens gerne reruns!
Hvis du har spillet/skrevet/GM’et verdens fedeste scenarie og gerne vil have det på Viking Con? Then all you gotta do is ask! Ligeledes er vi også ganske åbne for, hvis du gerne vil køre dit scenarie mere end én gang i løbet af connen.

Du kan finde meget mere information om at skrive scenarie til Viking-Con her: https://www.viking-con.dk/om-rollespil/for-forfattere/

Skriv også altid gerne til os med enhver form for spørgsmål.
Mange hilsner RollespilsUdvalget

Vind gavekort – svar på evalueringen!

Kom med dine tanker om årets Viking-Con!
Vi håber, du har haft en fantastisk weekend fyldt med gode terningeslag, episke historier og nye spilvenner. Tak for at støtte op og være en del af det fælles, frivillige projekt, vi kalder Viking-Con.
Vi vil rigtig gerne høre, hvad du syntes om årets con. Både det, der fik dig til at juble som en barbar med en naturlig 20’er, men også det, der måske kunne trænge til et +1 i næste udgave.
Udfyld vores feedbackskema her:
Som tak deltager du i lodtrækningen om et gavekort på 500 kr. til enten Fantask eller ZZ Games – valget er dit! Vi trækker lod d. 29. oktober blandt alle der har svaret.
Og mens du stadig har kalenderen fremme:
Viking-Con 45 finder sted den 9.–11. oktober 2026.
Sæt kryds, saml gruppen, og gør dig klar til endnu en weekend med brætspil, rollespil og hygge i verdens bedste nørdefællesskab.
Vi glæder os allerede til at se dig igen!
– Viking-Con Crew

Så er resultatet af lodtrækningen klar

Du kan se hvilke aktiviteter du har fået ved at logge ind på “Dit Viking-Con” (1+2) på hjemmesiden og klikke på “dit program” (3).
Hvis du endnu ikke har fået oprettet et login, så skal du gøre det først. (2A).
Vi glæder os til at se jer alle sammen næste fredag!

Nyt skud i butikslokalet!

Efter mange års besøg har Faraos Cigarer valgt at fokusere mere på Kulturnatten og andre gode projekter, og har derfor ikke en butik på Viking-Con i år. Vi bukker og siger tak for alle de år, Faraos har været med til at støtte Viking-Con, og ønsker dem god vind fremover.
Til gengæld har vi fået en ny spiller på banen: ZZ GAMES!
ZZ Games ligger Rugvænget 44 på Taastrup og har I de sidste 9 år serviceret de lokale pap- og kortskubbere. Med endnu flere års erfaring i nørdrygsækken kommer ZZ Games forbi og sælger stort og småt, så uanset hvilken hobby du er draget imod, så har de nok noget i kasserne for dig.
Vi har også et gensyn med Fantask. Fantask er Danmarks ældste spil- og tegneseriebutik (og hvis man tæller Sci-Fi, den ældste i hele verden!). Fantask har i mere end 50 år leveret tegneserier og bøger til de danske læseheste, men har også spil, merchandise og andre gode sager i kartoteket.
Når Fantask ikke hænger ud på Viking-Con har de til huse i Sankt Peders Stræde 18 i København.
Sammen med butikkerne vil du også kunne finde Artist Alley, en myriade af småboder med alskens hjemmelavede nørdskatte.
Du kan gå på eventyr I butikslokalet lige bag kantinen. Der er åbent:
Fredag kl. 18-20
Lørdag kl. 09-20
Søndag kl. 09-15

Forhåndstilmeldingen er lukket

Nåede du ikke at blive forhåndstilmeldt? Bare rolig, du kan stadig købe billet i døren. Vi har plads til alle (vi har i hvert fald ikke løbet tør for plads endnu).
Nu går vores flittige frivillige i gang med at lægge det store puslespil, som udgør jeres individuelle pogrammer. Der er mange hensyn at tage, men vi går efter at du kan få tildelt så mange af dine aktiviteter som muligt.
Omkring en uges tid før Viking-Con vil du kunne logge ind og se dit program på hjemmesiden. Men bare rolig. Vi skal nok sige til, når det er klart.
Vi glæder os til at se jer alle sammen på Viking-Con 44.